Dagbog fra 2010

 

~~~~~

25 december 2010.

Vi har været på vores årlige Jule gåtur,
I år gik turen til Hundeskoven i Storedal.
Vi havde 6 bernere og Dina labrador med.
Marianne og Ken med Quincy - Jessie og Anabell
og os 5 med Allie - Culajma - Cleo og Dina.
Dejligt vejr og rimeligt føre.
Nu står den på Julefrokost ved Marianne og Ken
 i sommerhuset på Grønningen.

~~~
~~~
~~~

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Speciel Tillykke til JALTHE som fylder 10 år i morgen.

~~~~~

~Tillykke med fødselsdagen ~
til følgende kuld
december måned.

 

B-KULD som fylder 1 år den 12 December
¤
J-KULD som fylder 10 år den 26 december.
 

Husk at melde de gamle på Still going Strong listen.

 

 

~~~~~
20 december 2010.

Rasmus har i sidste uge bestået hovedforløbet,
 i hans tømrer uddannelse.
Så det var dejligt det gik godt.
Rasmus fortsætter i skole-praktik,
men leder efter en lærerplads ude ved et tømrer-firma.
Så hvis I skulle kende til noget så sig endelig til...

Kristian har fået juleferie.
Andreas var lige hjemme til lørdag,
så skulle han til Julefrokost i Skagen lørdag aften.

Vi var så heldige at John havde tid om søndagen,
 til at hjælpe med at ligge de 2 tunge åse op på bjælkehuset.
John´s traktor kunne løfte lidt højere end vores minilæsser.
Ken og Marianne kom lige forbi,
 og hjalp til også så nu er de 2 åse på plads.
Der skulle jo guides og gives kommandoer til og fra mænnerne,
og det var Marianne og jeg rigtige gode til !!!!!!!!
(syntes vi selv haha).....

~~~~~
13 december 2010.

Lørdag havde vi en hyggelig tur til Ålborg.
Andreas blev hjemme og passede dyrene.
Vi var rundt om Hjørring og hente Rasmus,
så klokken var 9 inden vi var i Ålborg,
og så kørte vi derfra igen ved 14 tiden for igen
at være i Frederikshavn kl. ca. 16 og med færgen hjem.
Sådan en dag går hurtigt og især når der er kø alle steder.
~~~~~
8 december 2010.

Jeg var "heldig" at brække min ene tå,
på Jens Erik´s riffelkuffert...
Det gør godt nok ondt !!!!!!!
~~~~~

6 december 2010.

Endnu en weekend er gået.
Vi har alle 5 været ude og hente årets Juletræ i skoven.
Det er en hyggelig tradition...

Kristian var i skole i fredags i 4 timer og er her mandag
også kommet afsted i skole igen.
Men han er stadig noget træt efter den virus.

Vores hunde har igen fundet deres plads i flokken,
og der er blevet ro igen...

Lidt flere gavl stammer er lagt op på hytten.

~~~~~

2 december 2010

Jeg havde en fridag og
 der fik Kristian og jeg pyntet op til JUL
og bagt Læsø Julekage....
Så nu er vi næsten klar til Jul.. hihi.

~~~~~
27 november 2010.

Jeg blev hjemme i weekenden fra DKK opfølgningskursus 
af opdrætteruddannelsen i Fredericia pga. vejret...

Jens Erik er i Tyskland på jagt,
 sammen med hans bror Johnny.
Han sendte sms at der var ingen sne,
men det var meget koldt dernede....

Andreas har en kammerat med hjemme og
de har lavet lidt af hvert !!!!
De tager lørdag med 15 færgen,
til Skagen hjem til kammeraten.

Rasmus slapper af og det samme gør Kristian.
Kristian fik taget blodprøver torsdag,
så nu venter vi spændt på svar mandag morgen...

Hestene har fået deres første Wrap-balle ind i stalden.
Hundene nyder sneen, flere er i løbetid...

~~~~~

22 november 2010

Kristian har nu ligget i med en hals virus i en uge.
Har været ved lægen i torsdags,
og tjecket for om han skulle have penicillin,
men den test slog han ikke ud på.

Tøserne har haft en hård tid i hundeflokken.
Det er svært når en flokfører pludselig er væk.
Men der begynder at falde ro på flokken igen.
Mille har fået lidt mere overblik,
Og Allie vil gerne irettesætte Culajma,
som nok er den mest udfordrende, når det er fodretid.

Det blev ikke til noget på hytten i denne weekend.

Jens Erik og de 2 store drenge var på skydebanen
om lørdagen og ryddede lidt op i fyrrummet.
Vi fik startet Stoka fyret op,
så nu er der dejligt varmt i hele huset...

Jeg havde besøg af en af mine hestepiger Johanne,
og vi fik redet og ordnet 4 sadler og 5 trenser.
Og jeg fik taget mig sammen til at ride på THOR,
det var en fantastisk fornøjelse.
Han er naturtølter ligesom sin mor Töfa.
Så det er bare så kanont,
samtidig er hans galop hel fantastisk.....


Min smukke store dejlige vallak THOR....




~~~~~

14 november 2010

De sejeste af drengene til PC-NAT holdt ud til kl. 0450,
hvor efter de stod op ved 0830 tiden og fortsatte spillet...
De sidste stoppede først ved 16 tiden om eftermiddagen...

Cleo som jo er den lille her i flokken,
sover i hundekurven i stue.
Og hun syntes godt nok de drenge forstyrrede hende,
 lidt i hendes nattesøvn.

Dette billede er taget ved  0130 tiden inden jeg gik i seng.


I dag søndag har Kristian været i kirke for 5 gang.

Rasmus er kommet godt hjem fra sin tur
til Sønderjylland med nogle kammerater.

 

~~~~~

13 november 2010.

Kristian og jeg har været noget i sort denne uge,
efter tabet af Tikki.
Men det bliver jo ikke anderledes
og både vi og de andre hunde i flokken,
 skal jo vænne os til den nye situation.
Tikki var jo vores gode stærke flokfører
og det var hun god til i forhold til de unge tøser...

Især Allie prøver at tage kegler over for Mor-Mille.
Allie vil gerne op og bestemme.
Allie er formentlig på vej i løb,
og så flyver hormonerne rundt.

Så lige nu har vi nogle tæver,
 der skal finde deres rangering i flokken.

~~~~~~~~~~

LIDT POSITIVT ER DER OGSÅ SKET...

ANDREAS HAR FÅET SIN KNALLERT TILBAGE,
I RIMELIG TILSTAND....
DEN MANGLER NOGLE SIDESPEJL OG
NUMMERPLADEN VAR BØJET OP.
MEN ELLERS KAN DEN VIST GØRES KLAR IGEN.

Politiet ringede til Jens Erik fredag den 12 november
og fortalte at den stod i et skur ved et boligområde,
kun 400 meter fra skolehjemmet.
Det var en pedel/vicevært i det boligkompleks der havde
kontaktet politiet, at den knallert bare stod der,
og om den var savnet.
Så stik i mod alle vores forventninger om at finde den,
 er den lige pludselig hjemme på øen igen.
Da Jens Erik straks kørte fra Århus til Hjørring,
 med en trailer for at få den hentet med hjem,
 så hurtigt som muligt.
Så Andreas er mega glad for at gense sin ellers "flotte" knallert...

Så ugen endte lidt bedre end den startede...

~~~~~~~~

Jeg har været 2 dage på TUS tur med mine kollegaer,
 fra aften/nat TEAMET i sommerhus her i Østerby.
Det var rigtig hyggeligt og meget socialt samvær,
for at ryste folk bedre sammen.
Men jeg tog hjem til Kristian om natten,
da han ikke skulle være alene efter mandagens oplevelse !!!

~~~~

Rasmus tager til Sønderjylland i denne weekend,
og besøger familien Corydon sammen med
2 andre kammerater fra Skolehjemmet.
~~~~~~~~~

Kristian holder PC-Nat fredag nat,
sammen med sit faste team med en 5 til 8 drenge.
Så de sidder hele natten rundt om spisebordet og spiller og spiller,
indtil de ikke kan holde sig vågne mere.
Sidste gang de var 7 drenge her,
vågnede jeg ved der blev helt stille kl. 05 20,
da var de sidste på vej i seng....
Dejligt de kan hygge sig, med chips og sodavand og slik...

~~~~~~~~

Jens Erik og Andreas skulle gerne ud,
 at have samlet noget af gavlen på hytten.
~~~~~~

Jeg har faktisk ingen planer i denne weekend,
andet end at slappe af efter en uge
med migræne pga. den grumme oplevelse....
Så madlavning og lidt hygge for familien
en ridetur på Töfa må det blive til...
 

~~~~~~~~
~~~~~

~Tillykke med fødselsdagen ~
til følgende kuld
 November måned.

 

M-KULD som fylder 9 år den 9 November
¤
X-KULD som fylder 4 år den 13 November.
 

Husk at melde de gamle på Still going Strong listen.

 


~~~~

8 november 2010.

Vi måtte desværre tage afsked med Tikki i aften.
Hun blev dårlig og jeg tænkte hurtigt på mavedrejning,
da hendes mave blev helt vildt opspilet...
Kontaktede dyrlægevagten og det var Tove fra Sindal.
Hun fortalte at vi skulle have en vandslange ned gennem halsen,
for at få luften og væsken ud af maven....
Men megen besvær fik vi (Kristian og jeg) slangen i maven,
og fik nok en 5 liter brun væske og slim ud
på den 1½ time vi arbejdede med hende..
Det hele gik efter anvisningen og maven størrelse blev helt normalt.
Tikki trak også vejret mere almindeligt igen og lå og slappede af,
og havde ikke så ondt mere.
Men bedst som vi troede at nu var det værste overstået,
så opgav Tikki simpelthen og sov ind.
Dyrlægen sagde at de kunne ikke have gjort meget anderledes,
så vi havde gjort det vi kunne.
Og den bedste trøst er at hun kom af med de voldsomme smerter,
 da vi fik taget trykket af maven.
For min største frygt da jeg fandt ud af hun havde en mavedrejning,
var hun skulle lide unødigt.
Kristian og jeg er selvfølgelig meget kede af det,
men jeg var glad for at han ikke var alene hjemme.....
Det er bare så underligt at hun ikke er her mere,
hun var virkelig min dejlige store bamse.....
En helt specielt dejlig tæve...

snøft....
 

~~~~~

~~~~~~~
 

25 oktober 2010

Hvalpene er nu 7 mdr.

Har haft en hyggelig efterårsferie.
Med rideture om formiddagen med Sofie,
 der har været her og ride Frigg hver dag.
Jeg har godt nok skulle arbejde alle aftner undtagen torsdag.
 

~~~~~~~

16 oktober 2010

 

5 TØSER OG FAR BALDUR I ÅRS 16/10 2010

CULAJMA - COCO CARLA - CENNA - CHILI MILLE - CLEO  & BALDUR

Culajma klasse vinder i hvalpeklassen og dagens bedste hvalp i Års

 

~~~~~~~

~~~~~~~~~

13 oktober 2010

Fandens også,
i nat har Rasmus fået stjålet sin scooter også.


træls man ikke kan have sine ting i fred !!!


~~~~~~

11 oktober 2010
 

Vi var på langtur igen,
for at få omfotograferet Allie´s albuer.
Turen gik i og for sig godt,
og vi var alle trætte efter en lang dag.

Kristian og Hundebedste Kirsten og jeg var afsted
sammen med Allie i den bette røde.

Andreas har desværre fået stjålet sin flotte knallert,
i weekenden ovre ved skolehjemmet i Hjørring.
Surt og træls for ham.


 

~~~~~~~~~~~~~~

 

~Tillykke med fødselsdagen ~
til følgende kuld
 Oktober måned.

 

C-KULD som fylder 12 år den 8 Oktober
¤
Q-KULD som fylder 8 år den 19 Oktober.
¤
Yo-Yo  som fylder 3 år den 19 Oktober.
¤
R-KULD som fylder 8 år den 27 Oktober.

Husk at melde de gamle på Still going Strong listen.

 

Godt der er nogen som er vågen,
 når jeg får skrevet noget forkert !!! hihi

Tak Marianne..

~~~~~~~~

30 september 2010

Tillykke til Rasmus med de 19 år.

Besøg af Tante Hanne og Onkel Johnny +
Kusine Rikke og Fætter Tobias.
Weekenden stod på jagt og isætning af port.


~~~~~~~

23-25 september 2010

Har haft besøg af min far Eigil og Birthe +
Birthes søn Torsten og hans kone Sonsai.
Det har været rigtig hyggelig og det føltes faktisk,
 som en stor familie hvor vi har kendt hinanden længe.
Det er første gang vi snakker med Torsten og hans meget
søde og venlige kone fra Thailand.
Sonsai har kun været her i landet fra marts 2010,
så det var en del engelsk snak, men hun er allerede
god til flere danske gloser....
Så jeg har fået en halvbror og svigerinde i denne weekend.
De var meget begejstret for at være på Læsø,
som vi prøvede at vise frem på det 1½ døgn de var her,
fra torsdag aften til lørdag eftermiddag.

Fredag aften var vi på Havne Cafeen i Østerby
at spise om aftenen, da Birthe ville invitere os ud.
Det var bare mega godt mad !!!!!
Hold fast hvor er det længe siden,
 at man bare har siddet og nydt 3 retters menu,
som bare smagte godt hele vejen i gennem.
Det kan varmt anbefales !!!!!


~~~~~~~~~

 18- 19 september 2010

Vi har haft besøg af Bente og Flemming
og deres 2 børn Rakel og Johannes og
berner hvalpen Coco-Carla.
Det har været rigtig hyggeligt.
Fik set gamle amerikanske veteranbiler til
åbent hus på Falck Stationen i Byrum.
Og været ude og kigge på Heste show på Krogbækgård.
En afslappende weekend,
hvor der ikke blev lavet noget på bjælkehuset....


~~~~~


16 september 2010

Freyja er drægtig med
Draumur fra Hlidarbergi  IS1988177100.
Dyrlægen kunne mærke et stort føl ved håndprøve.
Så det er bare super..
Nu glæder vi os bare til et levende føl.....
 

~~~~~~~~~~
15 september 2010.

Allie skal omfotograferes i albuerne.
Lidt træls at skulle afsted igen.
De skriver at hunden er forkert placeret ????

~~~~~~~~

Freyja min skønne palomino
bliver scannet den 16 september
håber på der er en følbasse at se.....
Hun er ihvertifald meget tung allerede,
og det er jo først sidst i april 2011 !!!!

~~~~~~~~~

5 tævehvalpe er nu meldt til i Års.
det bliver sjovt at se dem sammen.
Og farmand Baldur kommer også.
 

~~~~~~~~~~


6 september 2010.

Første HD/AA resultat af 4 er kommet.

Amanda er kommet ud med 0 i begge albuer.... skønt.
SÅ mangler vi hofter på hende + begge dele på Allie.

Bjælkehuset er nu samlet, så det er 11 stammer højt.

~~~~~~~~~~

~Tillykke med fødselsdagen ~
til følgende kuld
 September måned.

 

A-KULD som fylder 1 år den 1 September.
¤
V-KULD som fylder 5 år den 7 September.
 

 

 

~~~~~~~~~~~~

25 august 2010.

Så er de C-kuldet allerede 5 måneder gamle....
Vores 2 tøser vil blive udstillet den 16 oktober i Års
i hvalpeklassen.


~~~~~~~~~~

15 august 2010

Hjemme igen efter en hyggelig weekend,
vi var alle 5 afsted til udstilling i Vejen,
og efterfølgende til Svendegilde hos Bent
i Sommersted.

Vi overnattede både fredag og lørdag
i campingvognen i Tilst.

Tikki fik lilla bånd i åben klasse.
og blev efterfølgende nr. 2 i klassen.
Endte som 3 Bedste tæve på udstillingen.
SÅ det var ganske flot.

Allie fik et rødt bånd i Junior klasse.
Amanda fik et blåt bånd i Junior Klasse.
Det var helt fint.



~~~~~~~~~~~~

 

12 august 2010

Vi har tilmeldt på udstillingen i Vejen Lørdag...
med 3 Tøser.
Så de skal vaskes i dag,
selvom der ikke er meget pels at se...hihi
Det er længe siden vi sidst har været afsted,
så det er lidt spændende !!!



~~~~~

11 august 2010

I dag er det lige 4 år siden vi flyttede ind med
Heste og hunde her på Jagtgården.
Flyttelæsset kom lørdag den 12 august.


~~~~~~

~Tillykke med fødselsdagen ~
til følgende kuld
 AUGUST måned.

 

L-KULD som fylder 9 år den 2 August.
S-KULD som fylder 7 år den 10 August.
B-KULD som fylder 12 år den 15 August.

Husk at få dem skrevet på  Stil Going Strong listen ved DBSK

 


~~~~~~

6 August 2010

Uha hvor blev den sommerferie dog af ???
I mandags startede Rasmus igen í Hjørring.
På søndag rejser Andreas hjemmefra,
og skal begynde på grundforløb til tømrer,
og bo på skolehjemmet i Hjørring ligesom Rasmus.
Rasmus bor bare ovenpå i college afdelingen.

Så er der kun Kristian og jeg hjemme og holde hus...

I denne uge er vi i gang med bjælkehuset.
oprydning og flere forskellige ting,
Vi har 3 heste på græs af vores venners og deres bekendte,
så lige nu står der 3 hestetrailers ude på vendepladsen.
Det er 2 Irisk Cup også kaldet Tinkere og en araber

~~~~~

25 juli 2010

Andreas og Kristian og jeg sidder på færgen Ane
og er på vej hjem.
Vi har haft en god tur til Vorbasse Marked.
Vejret har været i topklasse --- næsten for varmt.

Nu glæder jeg mig til at komme hjem til øen igen.
Rasmus tog hjem for at nå til Kajfesten Lørdag aften.
Jens Erik blev sammen med Campingvognen i Tilst,
for at komme på arbejde igen i morgen.

Hundene har hygget sig med Kirsten hundebedste,
og hestene har Sofie og hendes mormor passet.
Sofie rider på Frigg, som lige er blevet redet til,
det går bare super godt.

~~~~~

13 juli 2010

Der sker ikke lige noget her på hjemmeside pt.
jeg har ikke tid til det,
da jeg har tur ridning om formiddagen
og på arbejde om aftenen.
Og ind imellem også overnattende gæster.
Så er der bare ikke overskud,
 til at sidde ved computeren.

Jeg skal nok besvare mail og opdatere med
Jeres oplysninger så snart jeg har tid,
men I må have lidt tålmodighed....

Vi har ingen hvalpe før næste sommer hvis alt går vel.
Men hvalpe interesserede er allerede begyndt at ville
skrives op til næste kuld.

Bjælkehuset er ikke kommet videre pga.
vi havde besøg i sidste weekend.
Men de regner med at få lavet et par stammer i denne uge.
Den kommende weekend er der Havnefest i Østerby.

Næste uge skal vi til Vorbasse Marked,
hvor vi har vores faste plads på LILLA CAMPING.


~~~~~

9 juli 2010

Uha uha hvor dagene bare ruller afsted.
Jeg har ikke haft tid til at sidde ved pc´en..
Så jeg er stadig bagefter med at opdatere.
tur-ridning om formiddagen og arbejde om aften.
Privat berner hundetræning på friaftner,
så en uge er hurtigt omme.
Bastian og Jimmy og Tine + Zaida er
kommet på ferie hos os.
Det er dejligt at se dem igen,
da det er længe siden sidst,
så vi skal rigtig nyde weekenden med dem.


Til alle logbuilder:

I skal alle sammen have tusind tak for 2
hyggelige uger sammen med Jer,
hvor I alle lavede noget flot træarbejde,
som vi skal nyde i mange år frem.

Vi har ikke fået lavet mere siden I rejste,
sidste weekend brugte vi til lige at slappe af i...
og Jens Erik skulle have et telt ud til Viking Markedet,
som løber af stablen i denne weekend.

Men mon ikke de (Jens Erik + Andreas og Rasmus )
skal lave et par rundknuder i denne weekend.
Der mangler 2 stammer på mellem bygningen,
og 4 stammer på sokkel bygningen.


~~~~~

2 juli 2010

Så er vi endelig på nettet igen....
Men jeg har haft mega travlt med kursus osv.
så jeg har ikke nået at opdatere så meget.
Jeg har heller ikke fået svaret på alle mails endnu...

Der er sket en del her på Jagtgården.
Freyja er kommet hjem fra hingst.
Adila er rejst til Esbjerg.

Logbuilder byggeriet er gået godt og slutter i aften.
De har nået rigtig meget,
og vi har haft 2 hyggelige uger med kursisterne.
Men det har også været lidt hårdt,
 med sent færdig om aftenen med afbarkning
og tidlig op og gøre klar med kaffe
og oprydning inden næste dags start kl. 7.
Der vil komme billeder på af byggeriet ,
når jeg får tid til det.....
Andreas er blevet meget bidt af arbejdet,
og er rigtig god til det.
~~~~~~~~
Pludselig dødsfald den 21/6 ved vores gode venner
og naboer her i Østerby.
Det er meget underligt og sørgeligt,
 at Egil ikke er her mere.


~~~~~

14 juni 2010.

Alle forberedelser til Logbuilder kursus er i gang.
Jens Erik har vældigt travlt med det.

Freyja er konstateret drægtig
og kommer hjem til Læsø igen den 17 juni,
 såfremt alt går som planlagt.

Thor og Frigg skal afsted til tilridning,
hos Lasse i den kommende uge.
Det er altid spændende hvordan de opfører sig.
Thor er en stor og prægtig vallak på 6 år.
Frigg er vores yngste kæledægge på 4 år,
som trænger til lidt opdragelse !!!!
Hende har Kristian været oppe og sidde på nogle gange,
så måske hun finder det ok med at få rytter rigtigt på.

Andreas har været på Lyngfeldts og arbejde,
Han syntes det var helt fint dernede.
Han har været oppe i Fysik og fået 4-tal
Han Jagtprøve bestod han i det teoretiske,
men den praktiske var der noget med nogle
skydeskiver eller andet som var meget mindre end
det han havde trænet og så stod de på en skråning,
så det var svært at afstandsbedømme.
Så han skal op igen i dag den 14 juni i den praktiske del.

Han er også i gang med køretimer til traktorkørekort.

Så har han lige Dansk og Engelsk eksamen
i denne uge og så er han færdig i 9 klasse.
Fredag skal de holde en afslutnings fest
her ved os for flere årgange............

 

Rasmus er færdig i Tolne og
arbejder nu hjemme på skolen igen.
Han skal på session på torsdag.
Spændende om han trækker frinummer ???
 

Kristian har haft en rigtig god tur til København.
Han var godt træt efter den uge.
I denne weekend var der fodboldkamp,
både fredag og lørdag.
Fredag var vi i Lundergård ved Hjørring,
Kristian var målmand,
og det var regn og mudder på banen.
De tabte til dem, men det var også et af de bedre hold.
Lørdag spillede de kamp mod Bangsbo,
på Østerby hjemmebane.
Kristian var angriber og skød det eneste mål i kampen,
som de vandt 1-0.
Så det var en god afslutning på sæsonen.

 
Jeg har kun nået at være i Kur og Helse
1 gang i sidste uge.
Da jeg havde Norske ride kunder.
Måtte bestille nye badedragter over nettet,
da den "gamle" var blevet hel mør og gennemsigtig,
af 9 gange i salt og klorvandet i Vesterø.
Så man skal ikke tage en ny og dyr badedragt på i KUR..

Vores Internet og fastnet telefon brød ned fredag den 11 juni,
og der kommer først teknikker til Læsø
tirsdag den 22 juni..!!!!


Så der er gang i lidt af hvert.
Men sådan er det jo på Jagtgården !!!!




~~~~~

~Tillykke med fødselsdagen ~
til følgende kuld
i MAJ og JUNI måned.

 

Z-KULD som fylder 2 år den 14 Maj.
U-KULD som fylder 6 år den 19 Maj.
F-KULD som fylder 11 år den 31 Maj.

Husk at få dem skrevet på  Stil Going Strong listen ved DBSK

I-KULD som fylder 10 år den 12 Juni.
P-KULD som fylder 8 år den 13 Juni

 

 

 

~~~~~



2 juni 2010

Uha uha nu skriver kalenderen juni måned.
Hvor søren bliver tiden af ???
Vi nyder de sidste 2 hvalpe og tager dem med,
så snart der er en mulighed for det.
De skal jo ud og opleve verden.

Andreas er færdig med de skriftlige eksamener,
og er nu i gang med de mundtlige eksamener.
I dag har han fået et 7 tal i Historie,
det er ganske flot, da det svarer til et gammelt 9 tal.
Han fik et 10 tal i skriftligt Biologi.

Det var super flot.
Han har bestået teorien til Traktor kørekort,
og skal lige over at køre lidt inden køreprøven.
Han starter snart sit sommerjob,
på Lyngfeldts Hotel i Østerby.

Allerede den 8 august,
 skal han flytte over til Hjørring.

Kristian er lige nu på lejrskole i København.
De bor på Vallø camping ved Køge.
Har ringet hjem og fortalt de har det godt,
men de skal gå rigtig meget,
så de er nok godt trætte om aftenen.
I aften skal de i Tivoli.
Så det er en stor oplevelse for Kristian,
og hans klassekammerater.


Rasmus er stadig i skolepraktik,
og arbejder på et stort projekt i Tolne.
Det virker til han er glad for det.
 

Jens Erik har meget travl med at forberede
Bjælkehusbyggeriet det er lige rundt om hjørnet....
Der var lang tid til,
men nu er der lige pludselig kun 3 uger.
Soklen og gulvet er støbt,
og ligger nu og hærder.
Tømmeret skulle gerne blive leveret fra skoveni denne uge,
så Jens Erik kan komme i gang med at barke af.

Jo mere der er forberedt,
jo mere sker der jo på kursuset.


Jeg har den sidste måned haft adgang til
Læsø Kur og Helse i den gamle Kirke i Vesterø,
igennem mit arbejde.
Det er bare super skønt at komme ned og svømme,
og ligge i det udendørs spabad.
Dampbadet og vandfaldet og sauna,
ja det skal simpelthen opleves....
Det er helt sikkert en besøg værd når man er på Læsø.
Vi får muligheden for at fortsætte og det er bare så dejligt,
det vil jeg gøre brug af.
Ellers nyder jeg livet på ryggen af min gamle hoppe Töfa.
Freyja er stadigvæk nede ved Draumur,
spændende om hun er i fol ved næste scanning.
De 2 små hustyranner Cleo og Culajma er bare så skønne og
jeg har ikke fortrudt vi har beholdt dem begge 2.
De nyder virkelig livet sammen.

Som I kan læse så nyder jeg livet med dyrene og
ligger og slapper af i Kur og Helse !!!
Det er bare livet..hihi.


 

 
~~~~~~
 

29 maj 2010

Andreas har holdt sidste skoledag,
underholdning i skolen af de andre elever og lærer.
Traktor tur rundt på øen om eftermiddagen.
Fest her på Jagtgården i Telt på marken om aftenen.
Det er nogle søde og høflige unge mennesker,
og festen er forløbet uden nogen problemer.
Nogle blev lidt mere stive end andre !!!


~~~~~~

26 maj 2010

Jens Erik og jeg har 20 års bryllupsdag.

20 år er lig med porcelæn bryllup.
Det er lidt uvirkeligt,
at have været gift i så mange år.
Faktisk mødte vi hinanden i 1985
på Ladelund landbrugsskole.
Blev forlovet den 15/11 1986.
og så gift den 26/5 1990.


~~~~~~

24 maj 2010

Freyja er blevet bedækket i dag.
Hun blev scannet i fredags og der stod vand i børen,
så hun blev skyllet og lavet svaber prøve,
som om lørdagen viste at hun var ren.
Så det er dejligt at vide hun nu skulle være ren,
og modtagelig for at blive drægtig.
Draumur er igen meget forelsket i hende
skrev hans ejer Ulla til mig på sms.

Jens Erik og drenge har fået støbt soklen til hytten.
Så der sker fremskridt med projektet.


~~~~~~

15 maj 2010

Hvalpebesøg til pigehvalpen Carla.
Vi havde en hyggelig eftermiddag.

Hundebedste har været heroppe til frokost,
og for at kigge hvalpene igen.

Jens Erik og de 2 store drenge har været i gang
med at sætte sten til soklen til hytten.

Kristian og Steffen spiller pc og hygger med hvalpene
og så kører de markræs i Kristians Bil.


~~~~~~
14 maj 2010

Den Bette Røde er kommet på værksted,
og der holdes der ferie til mandag,
så vi blev desværre nødt til at melde afbud
til konfirmation i Randers på søndag.

Jens Eriks reservation var til søndag formiddag,
så nu bliver han nødt til at tage den tidlige færge,
mandag morgen kl. 6, da han skal have trailer med.
Alt er udsolgt på færgen om søndagen udover kl. 0600 færgen.
~~~~~~

13 maj 2010

Kristian og jeg var på fastlandet med hvalpe,
fra tidlig morgen og hjemme ved 19 tiden.
Så er man godt brugt.
Vi havde Kristians kammerat Steffen fra Sæby med hjem.

Jens Erik og Andreas har arbejdet på soklen til hytten.

Rasmus skulle låne Den Bette Røde til Vesterø,
men så kunne man ikke slå startspærren fra.
Så den må på værksted fredag.

~~~~~~
10 maj 2010

Hvalpebesøg i de sidste dage.
Søde og rare mennesker,
som snart skal have vores små uldtotter hjem.
Det er ikke spor rart at tænke på de snart er 8 uger.
Tiden går så stærkt
og man må bare nyde hver dag man har dem.
Hvalpene nyder rigtig hinandens selskab nu
og får leget og hygget rigtig meget både ude og inde.

Lørdag var vi til konfirmationsfest ved Søren.
Det var rigtig hyggelig og jeg har ikke før været til en fest
hvor sangene var så morsomme,
 at man sang 2 vers og så blev man nødt til at skåle,
 og få grint af inden sangen blev sunget videre.
Søren blev rigtig fejret og han var flot i sit nye dress.

 

~~~~~~

6 maj 2010

I går tog jeg i KUR OG HELSE i Vesterø.
Det er bare dejligt at slappe af der nede.
Baldurs ejer Kamma har været på besøg.

I dag skal jeg til akupunktur,
for at få min migræne dæmpet.
Det er lidt spændende ..............

Fredag kommer der hvalpekøbere.
Konfirmation på lørdag med Søren,
vores ekstra dreng her på øen.
Søndag kommer der 2 hold hvalpekøbere.

~~~~~~
4 maj 2010
 

Ulla som ejer Draumur sendte sms om at Freyja,
 allerede er blevet bedækket i går den 3 maj,
hvor hun blev lukket ind til ham.
Så det var meget hurtigt....

Nu er det spændende om hun holder.
De 2 andre gange hvor hun har været drægtig
har hun holdt ved første bedækning.

Her er smukke Freyja.

~~~~~~
3 maj 2010

Hvalpene trives godt og er allerede 5½ uge.
Vi var til konfirmation ved fætter Nicolai
på St. Bededag i Horsens.
Hyggelig fest sammen med familien og deres venner.
Nicolai var flot i sit nye tøj.



Freyja kom i går søndag med til bedækning
ved  Draumur fra Hlidarbergi
IS1988177100, som bor i Mollerup ved Århus.
Køreturen derned gik uden problemer og
Freyja blev godt afleveret.
 

~~~~

19 april 2010

Torsdag var Kristian og jeg til skolefest.
Andreas var til traktor teori i Frederikshavn.

Fredag skulle jeg være medrejsende forældre med
5 og 6 klasse til svømning i Frederikshavn.
Færgen gik ikke helt regelmæssigt,
da de havde problemer med at styre den.....
så vi kom meget sent hjem.

Weekenden er gået med udgravning til hytten.
Soklen skal jo være klar inden uge 25 og 26 hvor
der skal være kursus her ved os.
+
Nye hylder i mit spisekammer,
så jeg kan få styr på mine ting.

Men ting tager tid og vi nåede ikke alt det,
der lige var planlagt.
 

Jeg har startet de sidste 3 dage,
som vanligt med migræne....
Og så er min arbejdsevne ikke så stor.
Jeg skal gerne have malet de hylder,
men det bliver nok først i morgen....
~~~~

12 april 2010

Opdateringen af hvalpene
forgår på deres egen side.
C-KULDET

Men alt går planmæssig med de små.
Jeg har lige opdateret vægten her 2½ uge.
Har døjet en del med min migræne,
så derfor først nu da jeg måtte sove pillen ud....
 

Andreas og Rasmus har været på teori-kursus
i weekenden i at kunne sejle en Speedbåd.

Jens Erik havde vist influenza,
og måtte ligge langs det meste af weekenden.

Kristian passede hvalpene og hans pc.

Jeg skulle arbejde aftenvagt begge dage,
og måtte ligge i sengen hele søndag formiddag
 for at sove migrænen ud....

Skal til at prøve akupunktur behandling
mod migrænen hos en sygeplejerske kollega,
man er snart villig til hvad som helst
for at blive fri for migrænen.
~~~~~

 

~Tillykke med fødselsdagen ~
til følgende kuld
i  APRIL måned.

 

K-KULD som fylder 9 år den 1 april.
Husk at få dem skrevet på  Stil Going Strong listen ved DBSK

 

 

 

~~~~~

30 marts 2010

Undskyld jeg ikke har fået skrevet
tillykke her på siden,
de sidste måneder.....
Dejligt at høre fra Efeu kaldet GIGI fra E-kuldet
som lige er blevet 11 år og
stadig frisk til 45 minutters gåtur.
Stor tak til Helle og Bent,
I har altid været gode til at melde tilbage til os.
 

~Tillykke med fødselsdagen ~
til følgende kuld
i  MARTS måned.

 

G-KULD  som fylder 10 år den 19.

E-KULD som fylder 11 år den 28.
Husk at få dem skrevet på  Stil Going Strong listen ved DBSK

H-KULD som fylder 10 år den 30.
Husk at få dem skrevet på  Stil Going Strong listen ved DBSK

 


~~~~~

25 marts 2010.

Hvalpene kommer nok ud i dag ?????
Yes .... 8 levende hvalpe.

skønt det er overstået....
~~~~
23 marts 2010

Terminsdato i dag (63 dagen).
Mille holder endnu..
Vi er snart lidt utålmodige og
 vil gerne snart se hvalpene.
Mille er meget besværet og puster og snorker....
Men har det ellers fint...

se mere på C-kuldet
~~~~
19 marts 2010

Mille´s fødsel nærmer sig.
Kun få dage tilbage.
regner med søndag/mandag ??
~~~~

17 marts 2010

Jeg har jo lavet en løbende opdatering
på C-kuldet side omkring
Mille og hendes drægtighed.
 

Men Mille er meget besværet
og ligner næsten i gravid rulleskøjte....
Bagbenene skræver noget til hver side når hun går.
Hun vil kun lige med ud og ikke gå for langt....
Hun spiser flere små portioner om dagen og
drikker heldigvis godt.
Så alt går planmæssigt.
Jeg skal lige arbejde torsdag og fredag,
og så har jeg weekend fri og derefter har jeg
taget 3 dages ferie for at være hjemme
til fødsel og medens hvalpene er helt små.

~~~~

~Tillykke med fødselsdagen ~
til følgende kuld
i FEBRUAR måned.

 

O-KULD som fyldte 8 år den 25/2.


~~~~

25 februar 2010

Mille drægtig !!!
~~~~

23 februar 2010

Nu er tiden til Bindslev dyrlæge
bestilt til på torsdag...
Jeg har været i tvivl,
for Milles mave er blevet større,
men hun spiser også meget...
Men jeg tror nu hvor jeg sidder ved pcén
og ser hende gå rundt ude i sneen,
da ser hun ud som om maven fylder mere
end normalt og lidt vraltende bevægelser,
som foregår i et roligere tempo end hun plejer,
når hun leger med hendes 3 døtre i snemasserne.

Sne sne sne i store mængder,
 ligger stadig overalt her på øen.

Andreas og de andre er kommet godt til Østrig,
De nyder sneen på ski og der skulle være dejligt solskin.
De skal jo køre hjem i morgen onsdag nat igen,
for at være i Danmark midt på dagen torsdag.

Kristian har besøg af Steffen fra Sæby.
De traf hinanden i sommers,
da de var sammen på fodboldskolen i Sæby.

~~~~

18 februar 2010

Jeg er nu lidt i tvivl om Mille,
så jeg tager over næste torsdag
og får hende scannet.
Der kommer Andreas hjem fra
Skiferie i Østrig med Ungdomsskolen.

Jeg har det egentligt ikke særlig godt
med han skal på bustur ned til Østrig...
Men det er der jo ikke noget at gøre ved,
håber FANDME deres buschauffør
kører ordentligt og overholder reglerne !!!!
Så alle vores unge mennesker og ledere
fra Læsø og Frederikshavn kommer godt hjem igen.


~~~~

11 februar 2010

Mille bliver allerede tyk om maven,
hun er kun 23 dage henne ???
Spændende !!!

Jeg ville have været over at få hende scannet...
men de andre her i huset mener det er spild af penge,
da hun virker meget drægtig allerede...

Nu får vi se....

~~~~~~~

6 februar 2010

De 3 små hanner er rejst af.
Vi havde en god tur ned med dem og
fik dem afleveret til de nye familier.
 

~~~~~~~

1 februar 2010

Tiden løber stærkt,
og det skyldtes ikke mindst de 3 små bøller.
Sådan 8 uger med hvalpe går alt for stærkt,
nu har de den skønne alder og er super sjove at kigge på,
og så skal de til at rejse hjemmefra.
Godt vi har de 3 store tøser på 5 mdr.
nu får vi lidt mere tid til at træne dem mere seriøst.

Weekenden er gået med at nyde hvalpene og
holde fødselsdag for Kirsten hundebedste.

Chips mærker var her tirsdag og
Dyrlægen torsdag, så det er i orden.

I onsdags blev Carlo begravet i Østerby,
og det blev en flot afslutning for ham.

Der ha været meget her i januar,
og nu er vi inde i årets korteste måned...
Så vi går da heldigvis mod foråret,
da alt er meget bøvlet med al den sne og frost....
 

~~~~~~~
24 januar 2010

Nu har Brutus også haft besøg af sin nye familie.
Lisset og Ditte har været på besøg og se hvalpe.
Udine var meget glad for at se Lisset.
Kiggede lang efter bussen, da de tog afsted igen.
Havde en hård fredag, hvor der først var udsyngning,
om formiddagen med Store John´s onkel,
som jeg kom til i aftenvagten.
Om eftermiddagen skulle min gamle veninde Henny,
på 90 år bisættes, og der var jeg til efterfølgende
hyggelig samvær på Havnebakken.
Det er lidt hårdt når der falder flere væk,
som man har et nært forhold til....

~~
19 januar 2010

Mille parret med Baldur.
Så vi håber på hvalpe ca. uge 12.
SÅ det bliver skønt at kunne sende hvalpe
ud til nye familier i Maj måned frem for i november.
Derfor har vi prøvet at parre Mille nu frem for til efteråret.

~~~

17 januar 2010


Von Pedersen´s Ayla Princess of Læsø
er blevet bedste hvalp ud af 14 hvalpe
på Norsk Udstilling.

Super flot.
Tillykke til Familien i Norge.
Tak for de gode billeder.


~~~~~~

16 januar 2010

Baldur og hans ejer Kamma kom på besøg,
 for at se de små hvalpe.
Baldur skal parre Mille,
såfremt vi kan få det til at lykkedes,
så han er blevet her på en lille ferie.
 

~~~~~~

15 januar 2010

I morgen lørdag får vi besøg af hvalpekøbere
fra Sjælland, til de små drenge.

De 3 vokser fint og er meget udfordrende...
 

~~~~

5 januar 2010

Tillykke til Jens Erik med fødselsdagen.

Alle 3 hvalpe er nu lovet væk.
 

~~~~

4 Januar 2010

Jeg må undskylde at det har hængt lidt bagud med
opdateringen af hjemmesiden...
Men julen har gået med hygge, gæster, arbejde
optøning af vandrør og fodre heste og hunde.
 Nogle dage var det muligt med rideture
Så lige pludselig er Juleferien for drengene overstået....
og hvor blev alle de dage af....
uha hvalpene er allerede 3 uger gamle og super lækre.

Tillykke til Andreas med de 16 år i dag den 4 januar.

~~~~~~~~~~~~

 

~Tillykke med fødselsdagen ~
til følgende kuld
i  Januar måned.

 

 

N-KULD  som fylder 8 år den 4.

D-KULD som fylder 11 år den 6.
Husk at få dem skrevet på  Stil Going Strong listen ved DBSK

T-KULD som fylder 6 år den 10.