DAGBOG 2006

mandag den 25 december.

Juleaften er vel overstået med hygge og gaver.
Hvalpene får lov til at have køkken og spisekammer
 baggang og deres hvalpe rum.
Bare de må ligge i baggangen og sove så er der ro.
De vil ikke kun være i hvalpe rummet,
nej man er meget social og skal være med hvor der sker noget
og helst i køkkenet, haha.
 

Vi (Jens Erik og jeg)har været på en skøn ridetur til Jegens
og helt til Østerby Havn via stranden.
Rigtig dejlig natur og skøn sol skinnede på os
medens hestene Töfa og Tøsen gik i vandkanten.
Vi kunne se sæler der lå og slappede af og
måske solede sig på lavt vand.
Og længere ude var der både sæler og marsvin de legede i vandet.
 

For Jer der aldrig har været på Læsø
kan I nok ikke forestille Jer hvor skønt det er her ovre.
Og på hesteryg er det helt specielt hvad man kan opleve.
Ø-livet er bare skønt
og vi savner ikke fastlandets stress og jag.

 

~~~~~~~~~

mandag den 18 december.

Alt går godt her på Jagtgården,
hvalpene trives og bliver frække og lækre.
Vi (Kristian og jeg) deltog med Töfa i den lokale juleridetur
lørdag i Østerby.
Der var ikke så god tilslutning,
men det må vi have lavet om på til næste år.
Det var nu ganske hyggeligt alligevel.
Vi fik hentet juletræet i plantagen og drengene fældede det.
Og juletræslysene på lysstøberiet er hentet.
Så alt juleriet er helt på plads.
Vi fik også fejret Chr. Damsgårds fødselsdag i lørdags.
Men lørdag var også dagen
hvor vi mistede en nær familiemedlem.
Min fars storebror fik stille fred efter længere tids sygdom.
Han er også min Gudfar
så jeg tager til begravelse på torsdag i Odder.
Men jeg fandt ud af at jeg ikke kunne komme hjem samme dag,
da færgen har sløjfet de sene afgange 3 dage om ugen.
Men min gode arbejdsleder sagde at jeg skulle tage af sted og
så fik jeg en afspadsering om fredagen,
så det var meget sødt af hende.
De 2 mindste og jeg tager af sted og
Rasmus har lovet at passe dyrene.
Fredag mødes vi så med Jens Erik og så følges vi hjem
til Læsø med middagsfærgen
og så falder julefreden over Jagtgården.

 


~~~~~~~~~~~~~~

mandag den 11 december.

Hvalpene trives godt og vil gerne udfordre verden.
Andreas har passet dem i 4 dage
hvor Kristian og jeg har været på fastlandet.
Jeg skulle hjælpe en kollega fra Vorbasse
med hendes Surprice fest for hendes mand i fredags.
Det var en meget spændende fest hun havde arrangeret.

Kristian var med sine gamle kammerater i Vorbasse skole
både torsdag og fredag.
Jeg brugte tiden til at besøg venner,
gamle naboer og familie.
+ jeg var på Gilbjergvej 10 og hilse på Myrna.
Det var helt dejligt at komme på besøg.
Jeg fik lige et sug i maven da jeg kørte ned ad markvejen.
Det lignede meget det vi rejste fra bortset fra
de har sat stokafyr ind i hundestalden.
Og så har de malet vinduer og alle karme hvide i stuen.

Vi fik også byttet julegaver osv. med venner og familie,
så nu er vi ved at være klar til jul.

Rasmus blev også hjemme på øen
da han skulle til julefrokost med sine kammerater.

Vi havde en rigtig god tur rundt i landet og der var så god tid
at vi ikke blev stresset over at skulle nå så meget.
 

~~~~~~~~~~~~~

fredag den 1 december.

Hvalpene kan nu både se og høre,
og går meget fint rundt i kassen.
Deres tænder er også på vej igennem.
I aften har de fået A38 og det gik vældig fint.
 

Det går planmæssigt med Freyja og Sif,
han vil sætte sig op på dem i weekenden.
 

Vores tur til Frederikshavn gik fint,
men vi var trætte da vi kom hjem.
Andreas havde klaret dyrene fint.
Så i morgen vil de 2 store tage en tur
til Frederikshavn.
Jeg har friweekend og vil nyde det herhjemme
sammen med Kristian.

Jens Erik er godt ankommet til Norge.

 

De 2 store havde en god tur til Frederikshavn.
Søndag fik vi pyntet op til jul.

 

~~~~~~~~~~~~
mandag den 27 november.

Freyja og Sif er kommet af sted til tilridning,
hos en ung mand på øen som jeg så ride
til det lokale ride stævne i August måned.
Det bliver rigtig spændende hvordan det spænder af.

Vi skal have gjort klar til juleindkøbstur i morgen
til Frederikshavn
+ JE afrejse til Norge.

Hvalpene går hele vejen rundt i kassen i dag,
de er meget mobile.

~~~~~~~~~~~~~

søndag den 26 november.

Hvalpene har åbnet deres øjne.
Og det gør dem ikke mindre søde at sidde og kramme.
De er også begyndt at "prøve" på at gå rundt i kassen,
de er faktisk pænt oppe på deres ben allerede.

Hvalpekøbere er begyndt at komme med
navneønske til deres hanhvalp.

Jeg har svært ved at finde hvad min pige skal hedde.

Weekenden er gået med en del heste-tid.
En nabo tilbød at nogle af hestene kunne græsse hos ham,
sammen med hans geder.
og fredag trak vi Odin Assa og Katla hen på hans mark
lige på den anden side af Gl. Østerby.
Men de 3 valgte at gå hjem lørdag sidst på eftermiddagen
efter det var blevet mørkt.
Og nogle andre naboer gav lyd om 3 løse heste,
jeg var i bad da vi skulle til julefrokost med hjemmeplejen.
men af sted efter heste, og vi troede vi havde dem,
 men de smuttede bagud af en skolegård henne i byen.
Og så var de væk i mørket !!!
Flere naboer ledte efter de krikker, men uden resultat.
Vi blev enige om efter at have snakket med politiet
at vi tog til Vesterø og spiste og så havde vi telefonen tændt
hvis nogen skulle se dem.
Vi hørte intet og var til en rigtig hyggelig fest.
Efter festen kørte vi igen rundt og ledte, men de var væk.
Vi gik i seng og stod tidlig op,
vi ville lige have morgenmad og så ud at lede.
Lige pludselig ser Jens Erik at der er 3 mørke heste oppe på vejen,
så os ud og åbne leddet
og de løber lige ind i indhegningen til de andre.
Vi var derefter henne og tjecke indhegningen
hvor de var sprunget ud.
Gik derefter en tur til Bouet med hundene
og så ringede Chr. Damsgrd om vi kunne hjælpe
da hans hesteflok var løbet ud.
Så vi drønede af sted til Vesterø for at fange flere heste.
Så fik jeg snakket med mit hingsteføl  Asi som går dernede endnu.
Han vokser sig stor og flot.
 

Vi har de sidste dage fået lavet så føllerne
Frigg og Baldur kan gå ind i laden og æde.
De har vallaken Thor med som støtte pædago.
Thor har et rigtig dejligt og fornuftigt sind og
det er godt for de yngste at have en at følges med.

Men for at få dem ind i laden krævede det lige en kraftig oprydning
da alle ting bare var sat ind ved flytningen.
Så oprydning i lade, heste boks og Rasmus´s værelse
har stået for tur i de 3 uger hvor Jens Erik har været hjemme.
 

Han drager af sted på tirsdag den 28/11 til Billund
hvor han skal flyve tidlig onsdag morgen.
Han lander i Billund den 13 dec.
men kommer først her hjem den 22 december
da de holder julefrokost ved hans firma den 15.
Han vil arbejde dernede den sidste uge inden jul
og så er det for meget køren at tage hjem.

På tirsdag har ungerne fri fra skole
da lærerne skal på kursus.
Så Rasmus og Kristian og jeg tager over til Frederikshavn
og laver juleindkøb.
Andreas bliver hjemme og passer hvalpe og de andre dyr.


~~~~~~~~~~~~~

søndag den 19 november.

Hvalpene trives godt og ser fine ud.
Gogo passer dem godt.
Min far og Birthe har været på besøg i weekenden,
så fredag aften havde vi inviteret lidt flere gæster,
men det tog Gogo i fin stil.
~~
Interesserede i hanhvalpe bliver nødt til at ringe
da jeg stadig ikke kan modtage mails.
~~~~~~~~~~~
Sulajma var ikke drægtig i denne omgang heller.
Vi var lidt i tvivl da hun gravede meget,
men havde ikke fået nogen stor mave.
~~~~~~~~~~~~
Jens Erik har været på jagt i dag,
da han var inviteret med sammen med nogle Læsø boer.
De havde en god jagt og Jens Erik skød det eneste dyr
som blev skudt på dagens jagt.


~~~~~~~~~~~~~~

tirsdag den 14 november

Vi har fået installeret bredbånd i dag,
så nu virker min email ikke lige.

Jeg kan ikke modtage email.

Det går fint med hvalpene.

~~~~~~~~~~~~

mandag den 13 november.

Tillykke til W-kuldet som bliver 1 år i dag.

X-kuldet er blevet født i nat efter Gogo og Loke.
Gogo ligger med  4 hanner og 1 tæve.
Fødslen forløb fint med gode veer.

se mere på X-kuldet.


 

Jeg kom hjem kl. 22 30 søndag aften
efter en weekend i Göteborg, så det var dejligt
at hun ventede til jeg var hjemme igen.
Jens Erik og drenge var hjemme og passe farmen.
~~~~~~~~~~~~


 

tirsdag den 7 november.

Så er vi vel kommet hjem igen fra turen til fastlandet.
Bastian mit gudbarn i Odense fyldte jo 2 år.
Vi nåede at besøge en del denne gang,
og det var rigtig hyggeligt.
Men man er godt brugt efter sådan en weekend.
Det var gået helt fint herhjemme ,
bortset fra fyret var gået ud lørdag,
da der ikke var kommet træ piller på,
så det husker vi en anden gang.

Det er helt ok med mit nye rute på arbejdet.
Man skal lige lære det nye reg. system
med håndholder at kende.
Man tjecker ind hver gang man går ind
og ud hos borgerne.

JE er på vej hjem på torsdag og så drøner jeg af mod Sverige
til Göteborg tidlig fredag morgen med 6 færgen.
Og kommer hjem søndag aften (håber jeg),
da Gogo skal føde mandag.

 


~~~~~~~~~~~~
fredag den 3 november.

Vi tager nok til fastlandet i eftermiddag og
besøger en del venner ned over landet.
Rasmus bliver på farmen og passer dyrene.
Andreas skal til tandlæge mandag.
Så vi er først hjemme mandag aften igen.

 

~~~~~~~~~~~~~~

Søndag den 29 oktober

Skolen er i gang igen.
Drengene havde en god efterårsferie i
Vorbasse området.
De nød at være sammen med deres gamle venner.
Men Kristian var ikke kommet hjem før han skulle ud
og lege med hans nye venner på Læsø,
så det er jo gode tegn på at han er faldet godt til.
I  slutningen af uge 42 havde vi besøg af Bastian og familie,
det var rigtig hyggeligt,
og næste gang må de blive et par dage længere.
Vi var i Cirkus Krone medens de var her.
Vi fik lavet stuen næsten færdig inden de kom
og vores hunderum blev lige indrettet til gæsteværelse
så det gik meget fint.
I denne uge har vi fået lavet 2 hvalpekasser,
så der er klar til hvalpe midt i november
såfremt tøserne Gogo og Sulajma vil have hvalpe.
Jeg er meget sikker på at Gogo er med hvalpe.....
men hun har jo sin egen mening om tingene.
Jens Erik rejste af sted igen den 25,
denne gang skulle han flyve fra Ålborg til København
og videre til Oslo osv.
Han kommer hjem den 8 november til Danmark,
 men kan først komme til Læsø den 9 med færgen
da han ankommer sent onsdag aften.

I aftes var Kristian og Andreas og jeg til
en fin fodboldafslutning i Østerby Hallen.
Der var flot  Ta´ selv Bord.
Rasmus er i gang med at hive tapet af de væggene
på hans kommende værelse.
Jeg har været på arbejde 40 timer i denne uge.
De 2 mindste har ryddet op efter stormen udenfor.
Fredag havde vi sådan en storm
at færgen ikke sejlede før op på dagen.
 

På onsdag den 1 nov. starter jeg i ude gruppen.
Jeg har sidste dag inde på plejehjemmet i morgen.
Næste weekend tager vi en tur til fastlandet,
 da Bastian har 2 års fødselsdag søndag.
Rasmus bliver hjemme og passer dyrene.
Andreas skal til tandlæge på vejen hjem mandag.

~~~~~~~~

søndag den 15 oktober.

Efterårsferien er i gang og JE og drenge er taget af
sted i morges med den første færge kl. 7 00
I dag har de 4 gået og hygget sig i Legoland
hvor vi jo havde sæsonkort,
men har ikke haft så meget tid pga. flytning i sommers.
Drengene har også godt af at hygge sig lidt med deres far,
da han enten arbejder med ejendommen
eller er på jagt når han er på Læsø.
De vender først hjem igen torsdag,
så skal han hente Kristian ved Cecilie
(hans veninde fra klassen i Vorbasse).
Han skal nå at besøge nogle af drengene fra klassen også,
så han har et hårdt program.
De 2 store bor hos vores venner i Nebel hele ugen
til JE henter de igen.
Så skal de vist bare mødes med de andre fra klassen
som det nu passer.

Så jeg nyder freden og roen med hunde og heste.
Jeg fik lige et styrt bad i gårdspladsen,
da et håndtag til vandslangen
gik af og vandet stod lige op i vejret..........
det var koldt vand uha.
Men jeg måtte fikse det så heste kunne blive vandet.

Lørdag fik vi sat nogle flere møbler på plads.
Noget skulle samles og noget flyttes rundt,
så John kom da jeg fik fri fra arbejde og
så arbejdede vi til kl.22
om aftenen kun afbrudt af kaffe og aftensmad.
Så vi nåede det som jeg havde planlagt,
og jeg kan nu i de næste dage få styr på nogle flere ting.
Jens Erik var kun hjemme lørdag da vi kom hjem
med den sidste færge fredag aften.
Jeg var i Århus fredag og hente et nyt køleskab
og mødtes der med JE og så var vi lige inden om Bilka i Ålborg.
Men vi var begge trætte efter en uges arbejde
og kørte til Frederikshavn
og satte bilerne ved færgen, og gik vi en tur op
til svømmehallen
og så lige Andreas i vandet inden de skulle op
og i tøjet inden færgeafgang.
Vi var alle 4 med hjem med den sidste færge og
Kristian var igen taget med bussen til Svinehaven
og hyggede sig hos Lis og Tage til vi kom hjem ved 2245 tiden.
 

Jeg har det bedst når jeg er på øen,
det er faktisk helt anstrengende at skulle over på fastlandet,
men sådan får man det vist hurtigt som øboer !!!!


~~~~~~~~~~~~~

mandag den 9 oktober

Så er Jens Erik kommet hjem fra Norge igen den 4 oktober.
Andreas og jeg havde en god tur til fastlandet og til tandlæge i Billund.
Vi overnattede hos fam. Hågensen i Nebel vores gode venner.
Det var hyggeligt lige at have tid til at få snakket igen.
På vej derned var vi i Ikea og Metro i Århus,
det var spændende med besøg i nye butikker.
På hjemturen skulle vi have JE og 3 andre makkere med
og de skulle af i Randers og Ålborg.
Næste gang skal Jens Erik og hans makker flyve fra Ålborg,
så går det lidt lettere.
Der var kraftigt tordenvejr over Læsø tirsdag aften
medens jeg sad i Nebel,
så det var dejligt der var god hjælp at hente på øen
til Kristian, som var selv hjemme
medens Rasmus var til knallert reparation.
Tirsdag tog John sig af Kristian og
onsdag var Kristian i Svinehaven hos Lis og Tage.
Hvor John var privat chauffør for drengene.

 

Vi fik lavet stuen færdig inden J.E. kom hjem fra Norge.
Drengene hjalp med at sætte glasvæv op og så fik jeg hjælp af
Christian og John til at sætte rustik træloft op.
der er blevet ganske lyst op pænt inde i stuen.

1 sal er ikke færdig endnu,
men elektrikeren har været her både i fredags og i dag mandag
men er ikke færdig endnu, da han mangler noget korrespondance.
Så drengene er ikke flyttet ind med deres ting endnu.
 

Gogo og Sulajma virker drægtige, men nu må vi se om vi får ret,
så vi skal i gang med at have lavet et par hvalpekasser til dem,
så de ved hvor de skal være.
 

I weekenden har vi haft besøg af J.E.s bror og kone og 2 børn.
Vi har hygget os og kørt og gået lidt tur rundt på øen.
Alle "turisterne" tog af sted igen søndag incl. Jens Erik.
Han er over at arbejde ved Lundgård indtil fredag.

Freyja og Sif er i weekenden taget fra deres føller
da de er fede og gode til at æde selv.
Freyja og Sif trænger til et par måneder til at samle kræfter
inden de skal rides til.
Vi havde hovsmed i fredags, så der er gang i det hele.

Jeg har fået et nyt job i hjemmeplejen et vikariat
fra 1 november og til den 11 juni
hvor jeg skal køre rundt ude på øen i Byrum/Østerby gruppen.
Det er også i dagvagt.
Jeg er blevet rigtig glad for at være inde på plejecenteret i Byrum
og har fået nogle rigtig friske og søde kollegaer der.
Måske jeg ind i mellem får nogle vagter der også,
hvis der mangles timer ude.
Så kan jeg jo holde forbindelse med dem stadigvæk.
 

Rasmus og Andreas er begyndt at gå til svømning i Frederikshavn
6 fredage inden Jul.

I efterårsferien er vi ved at planlægge ferie for drengene
i Vorbasse området.
Så jeg bliver selv hjemme fra søndag til onsdag.
Onsdag får vi besøg af mit Gudbarn Bastian og hans forældre.
Så skulle Jens Erik og drengene komme hjem igen om torsdagen.
Og så skal J.E. jo til Norge igen den 25 oktober.

ja tiden løber også af sted herovre på Læsø,
men man tager tingene lidt mere med ro,
for det man ikke når i dag kan man tage i morgen.


~~~~

torsdag den 28 september

Lørdag fik vi hegnet et stort stykke ind ned mod Ellegårdsvej.
Det var endda Rasmus der slog 44 pæle i og Andreas de 16 pæle,
så der var en som fik ondt i armene.
Andreas satte så alle klokker på og
vi var færdige lige inden det blev mørkt,
så tidlig søndag morgen var alle mand oppe
og vi fik drevet hestene over på det nye stykke inden
vi skulle "ud og rejse"
Vi tog med 10 færgen til fastlandet og besøgte Halvorsminde.
Den virker til at være meget lig Skanderup ved Lunderskov.
Gode rammer og en god ånd. man følte sig velkommen.
Rasmus er blevet optaget til august 2007.
På vej fra skolen besøgte vi den store møbelbutik i Hørmested.
og videre til Frederikshavn og ind i Føtex.
I Føtex nåede vi at købe en del tøj på 15-20 min og så af sted til færgen,
vi kom i sidste øjeblik men nåede med.
Det var en drøj tur da vi skulle nå så meget.....

Denne uge er gået med arbejde på plejecenteret .
Jeg er rigtig glad for mit arbejde.
Drengene og jeg har fundet en god rytme
 med at jeg er hjemme om eftermiddag og aften.
Så det vil jeg fortsætte med.
Jeg har fri fredag, og det vil jeg nyde,
inden jeg skal af sted igen i weekenden + mandag.
Vi har haft gang i så meget i den forløbne uge.
 

Gogo og Sulajma virker drægtige men de er jo kun 18 dage henne.
Jalthe skal parre Verdi fra Kennel Bangshåb
i den kommende weekend,
såfremt alt går som planlagt.
Det blev aflyst med Jalthe.
Rasmus skal til en stor ungdomsfest med overnatning på skolen
fra fredag til lørdag, så hvornår han kommer hjem til
sin fødselsdag lørdag vides ikke.

Kristian og Andreas har travlt med deres fodbold.......
Der vaskes hele tiden træningstøj !!!!!!!!

Tirsdag og onsdag i næste uge skal Andreas og jeg "ud at rejse"
Det er tiden igen til tandlægebesøg og
afhentning af Jens Erik i Billund.
Rigtig god weekend til alle.


~~~~~~~~~~~~

tirsdag den 19 september

Endnu en weekend er gået, jeg har været på arbejde
og skal arbejde til og med torsdag i denne uge.
Jens Erik har været hjemme, men han havde brug for en slapper weekend,
Lørdag formiddag tog de på den lokale fodboldbane og
så Kristian spille kamp. De vandt denne gang 13/0 så det var fint.
Lørdag eftermiddag da jeg kom hjem gik med besøg på skydebanen,
hvor de 2 store skulle skyde lerduer.
Slikmutter på Danzingmann lukkede for i år,
så der var udsalg til halv pris,
 derfor skulle der handles lidt til lager.
Derefter tog vi en tur ud over Stokken og Vesterø og
endte hos Christian Damsgård.
Og så kom vi hjem hen på aftenen og spiste aftensmad
og så var den dag omme.
Søndag var snart det samme,
Jens Erik skulle have styr på sit regnskab
og det gik dagen med.
Mandag fik de (Jens Erik og John) lavet lidt på det midterste værelse
på 1 sal. De har lagt det halve gulv..............
Så drengene er stadig ikke flyttet rigtigt ind endnu,
de har bare deres senge
2 fjernsyn
vidio
playstation og
dvd
på det store værelse,
som skal være Andreas´s værelse her fra starten af.
Så vi lever stadig i en lidt primitiv tilværelse med det vigtigste pakket ud.
 

Gogo er en snerpet dame efter hun har været i Hjørring
at blive parret... hun skal nok bestemme
hvem der må komme ind af de andre hunde.
Hun vil helst være selv herinde og styre spisekammeret
som hun gerne ligger foran.

Orry kan igen begynde at slappe af, da de løbske tæver er forbi.
Dejligt at vi nu i nogle måneder har ro for dem.
Så kan det være Orry kan æde noget igen !!!!!

Denne uge går med arbejde i dagvagt,
Rasmus er begyndt med sine aftenskole fag og
på søndag skal vi til Halvorsminde og se efterskolen der,
som han formentligt skal gå på i 10 klasse efter sommerferien.
Den ligger syd for Hjørring.
Andreas spiller fodbold 2 gange om ugen både i Vesterø og Østerby,
så han er levet noget grebet af det.
Træneren har spurgt Andreas om han vil være
reserve målmand til kampene, og det ville han vist gerne.
Holdet som han spiller på har tidligere været Nordjydske mestre.
Så lidt gode må de være.

Jens Erik er her tirsdag aften på vej ned mod Billund,
og skal følges med et par kollegaer fra Ålborg,
da de skal flyve i morgen tidlig mod Molde.
Han kommer hjem igen den 4 oktober.

Så nu må vi se hvad vi (drengene og jeg)kan få lavet sammen med John og Christian, som er gode til at hjælpe os medens Jens Erik er væk.
Vi skulle gerne have hegnet et nyt stykke til hestene,
jeg gav dem et stykke nyt i fredags inden JE kom hjem,
men det var kun med plastik pæle, så vi skal have slået træpæle i
og lavet indhegningen større ned bag ved.
 

~~~~~~~~~~~~~~

torsdag den 14 september

Gogo har haft 2 gode parringer med Loke.
Tirsdag og torsdag,
så der skulle gerne komme hvalpe den 13 november
ligesom sidste år hvor W-kuldet blev født.
Jeg tror Gogo vil ligge og nyde vinteren med et luksus kuld igen.

Sulajma er også blevet parret i denne uge med Bogart.
Tirsdag og onsdag.
Onsdag havde de en god parring,
hvor blodprøven også sagde det skulle være.
Så nu er det spændende om det lykkedes denne gang.

Så jeg har været ude og "rejse" 2 gange i denne uge,
som det kaldes herovre når man har været på fastlandet.
Tirsdag tog vi først af sted efter arbejde og skole og
kom så først hjem med den sidste færge ved 22 30 tiden,
det var lidt sent når vi skulle op og af sted igen
næste morgen på arbejde og i skole.
I dag var jeg med formiddags færgen over til fastlandet
og med den tidlige færge så jeg var hjemme ved 19 tiden.
Jeg var lige en smut i Svinehaven og hente tomater porre og LÆSØ LØG,
da drengene ikke mener vi kan lave bøf med løg uden.
Løgene er også super gode.
 

I går fik jeg uventet besøg af min tidligere leder på Frihavnen i Vorbasse,
som var gået på efterløn inden jeg rejste derfra.
Nete som hun hedder skulle til bryllup her på Læsø på lørdag
så hun kom lige en smut forbi.
Det var hyggeligt lige at se hende på disse kanter.

 

Ellers er der vist ikke sket så meget andet end arbejde
og parring af hunde i denne uge.

Jens Erik og Sulajma kommer hjem i morgen fredag med den sidste færge,
 så skal vi gerne have lavet noget mere på det sidste værelse på 1 sal.
Jeg skal arbejde i weekenden + de 4 første dage i næste uge.

Så håber jeg at have fri næste weekend da vi vil over at kigge på efterskolen  Halvorsminde ved Hjørring til Rasmus.
Vi har meldt afbud til Skanderup ved Lunderskov.
Der blev for meget transport når han skulle hjem på weekend.

Nå men nu er det vist også sengetid,
Gogo ligger og snorker her på gulvet.....
hun er også træt efter turen hos Loke.

 

~søndag den 10 september~

Weekenden er gået hurtigt.
Jens Erik og John har revet lofter og gulv ud på det
midterste værelse på 1. sal.
De nye vinduer er sat i og loftet sat op.
Så skal de arbejde videre næste weekend.

Kristian var på fastlandet og spille fodbold kamp lørdag.
På vej hjem fra Skagen til Frederikshavn lørdag eftermiddag kører bussen
med børnene galt og de må alle en tur ind på sygehuset.
Der var en bil som blinkede til højre og så drejede den til venstre .
Der skete heldigvis ikke noget med drengene fra Kristian´ s  hold,
men nogle af dem var noget forskrækkede.
Ved de store piger som også var med i bussen var der en pige
som fik piskesmæld, så det var rigtig træls for hende.
Kristian var mega træt da han først kom hjem med 22 færgen
i stedet for ved 18 tiden.

Det havde været i TV-Nord i går aftes.
 

Jens Erik er taget til fastlandet igen og taget Sulajma med
så håber vi hun bliver klar til parring inden weekenden.

Jeg regner med at skal over med Gogo i løbet af ugen.
Det var sidste nyt herfra.

~~~~~~~~~~~~~

september 2006

Vi er alle faldet godt til.

Skolen går godt for børnene og
jeg er begyndt på øens plejecenter i Byrum.
Jeg har været i dagvagt .
Kollegaer og beboer er ganske søde og flinke.
Jeg er ved at være lidt inde i det,
der er mange nye hoveder at holde styr på både på
plejehjemmet - skolelærer -forældre til klassekammerater
naboer - fodboldkammerater - hestefolket osv osv.

Jo vi er godt i gang og nyder hver dag her på Læsø.
Hver dag når jeg kører over Bouet, nyder jeg den udsigt
der er det er enormt flot, og det er ikke ens en eneste gang.
Men det smukke lys der er over himmel er der hver dag,
men havet og himmel skifter farve.
Det er helt ubeskriveligt og skal opleves.
 

Jens Erik er hjemme i weekenderne og
så har vi gang i glasvæv på 1 sal.
han er glad for sit arbejde i Norge så det er jo godt.

Vi har malet de 2 værelser i denne uge
så måske kommer drengene op på 1 sal i den kommende weekend.
Vi har købt gulvtæppe så det kommer formentligt på i weekenden.
 

Nogle af vores græsmarker er blevet slået,
og skal pakkes ind til madpakker til vinter.
Vores 2 føller er store og flotte,
men de er hårde ved deres kære mødre
de patter og patter og malker dem helt af,
og de er jo kun 4 mdr. Men de er meget godt i stand.
 

Vi var ude at nyde naturen fra hesteryg i lørdags.
Men vi har jo kun Töfa og Tøsen at ride på endnu.
Freyja og Sif skal rides til til vinter
når de er færdige med deres føl og fodret op igen.

Tikki har været i løbetid her sidst i august,
men hun blev ikke parret da det ikke lige kunne passe.

Gogo og Sulajma er i løbetid nu og bliver formentligt parret
såfremt vi får det til at passe

Rasmus har været med skolens 9 klasse i Frederikshavn og
cykle rundt for at lære byen at kende.
Andreas var jo med mig på fastlandet
da vi skulle til tandlæge besøg i Billund den 29 og 30 august,
hvor vi så tog Jens Erik med hjem.
Kristian skal med sit fodboldhold til Skagen og spille kamp på lørdag,
så det glæder han sig meget til.

Rasmus har meldt sig til mange ting i ungdomsskolen,
de har rigtig mange spændende tilbud.

Det var vist lige sidste nyt herfra.


 

~~~~~~~~~~~~~~

 august 2006.

Vi er nu flyttet ind på Jagtgården.
Heste og hunde er faldet godt til fra starten.
Transporten herover fredag den 11 aug. tog hestene i fin stil.
Vagns Hestetransport fra Fyn kørte de 8 heste i en ny lækker stor lastbil,
og jeg havde selvfølgelig Töfa og Thor med mig
i min hestetrailer efter Jumperen.
Alle hestene var totalt afslappede, da de skulle læsses ved 6 tiden
om morgenen og lige så godt opførte de sig, da de skulle ud på marken på Jagtgården kl. ca. 13 30, da vi var fremme.
Så det var en helt fornøjelse.
Hundene var selvfølgelig også med i Jumperen,
men de er jo vant til køreture så det var ikke noget nyt for dem.
Vi har 4 bernere og 1 labrador med herover.
Gamle Orry på 9 ½ år.
Friske Gogo på 6 ½ år.
Kulrede Sulajma på 3 år.
Rolige Tikki på 2½ år.

Og den brune labrador Dina på 3 år.

Så vores dyre bestand består af

5 hunde og 10 islændere.

************

Drengene er startet i Byrum skole
og er faktisk faldet utroligt hurtigt til.

Rasmus har fundet sig en kammerat Peter,
som han snakker godt med og faktisk har Rasmus fået meget mere lyst
til at lave lektier og få det lavet til hver dag.
Det er blevet en hel fornøjelse med ham, jeg tror faktisk
han har haft godt af et skoleskift,
selvom det jo nok var ham der var mest skeptisk på alt det nye.


Kristian er jo meget spontan og han leger med mange forskellige i klassen.
Han har en klasse kammerat, som bor lige i nærheden som hedder Stig
og det er alle tiders lige at kunne cykle sammen efter skoletid.
De følges ad til fodbold med bus.
Herovre tager man bare bussen rundt, så forældrene skal ikke køre og hente og bringe hele tiden, som man tidligere har været vant til.

Andreas er også blevet glad for sin nye tilværelse. Men det var værst for ham i starten, da han ikke bare lige giver sig i kast med så mange nye folk.
Han er begyndt at spille fodbold.

 

Jeg er ikke begyndt at arbejde endnu, da jeg var uheldig
at få et ordentligt skrub af en hest da vi skulle flytte nogen
fra den ene side af vejen til den anden hos en god bekendt her på øen.
Jeg ville skubbe hesten til venstre hen til leddet, men hun ville ligefrem og så røg jeg ind gennem hegnet og slog hovedet ind i et stort træ og fik et godt tryk i ribbenene. Så mine ribben i højre side er meget ømme endnu og mit venstre lår er en stor blodsamling med mange farver og min kind har været en større overfladisk hudafskrabning, som nu er ved at fortage sig.
Nu er jeg kun grøn og blå i hoved. Haha.
Sikke en start ~det var den første aften på Læsø efter vi var flyttet.
Men når jeg bliver klar skal jeg op på det lokale plejehjem at arbejde.

Jens Erik er glad for sit arbejde i Norge.
Han arbejder jo 14 dage deroppe og så 3 uger hjemme.
Han kommer hjem her den 30 august igen.

 

Vi er kun flyttet ind med det mest nødvendige
da alle rummene skal ordnes med tapet og maling.
Så var der ingen grund til at skulle flytte tingene flere gange.
Alle vores ting er sorteret i stalden,
så man kan finde det man lige skal bruge derude.
Vores køkken er virkelig gammelt (fra 1936) men brugbart.
Så vi skal i gang med tapet og maling når Jens Erik kommer hjem,
det bliver også rart for drengene at komme ovenpå på de 2 værelser
som næsten er færdige.
Der mangles bare tapet og maling og elektriker til det sidste strøm arbejde.
Det sidste værelse skal først renoveres med loft og gulv + vægge.

 

Så alt i alt går det meget godt.
 

 

~~~~~~~~~~~~